Amager Strandpark Rundt 2010 Sundby Kajakklub

Ris og ros

For at kunne gøre Amager Strandpark Rundt til et endnu bedre løb vil Sundby Kajakklub være meget taknemmelig for forslag til forbedringer og kommentarer om afvikling af dette års løb, hjemmesiden osv.


Indkommet Ris og Ros 2009

Tak for et godt løb, men jeg har en opfordring til 2010, kan man ikke få en bådholder:-) Nu er jeg kæntret 1 gang hver sæson de seneste 3 sæsoner og det har HVER gang været til Amager Strandpark rundt.

Endnu en gang tak for et godt løb, jeg kommer igen i 2010!!!
-og vælter:-)

med venlig hilsen
René Larsen
Maribo Kajakklub

 




Tak for et dejligt virtuelt løb i år - det var rart at kunne følge med live på nettet, når nu man desværre ikke kunne være en del af den orange bølge på stranden... Jeg glæder mig allerede til næste år!

Sundby hilsner fra Anders, Ditte og Karl, Nuuk

 




Hej Sundby kajakklub

Efter at have deltaget med min dreng på 10 år, vil jeg blot sige tak for et kanon stævne. Det må være oplagt at afholde DM i 2010, jeres bane er noget af det bedste jeg længe har set, kom nu Sundby.
Man kan tude eller handle.

Søren Sømand

 



Hejsa Sundby ;-)

Tak for endnu et super godt løb. Jeg er utrolig ’tændt’ hvergang jeg skal lave Le man start...det er virkelig vildt sjovt...;-). Super godt at vinden retningen gjorde, at vi kunne ro ude på det åbne hav, lidt af en kunst at ro derude.
Det er helt klart DK's bedst arrangerede stævne.
Ro-hilsner fra Sanne Larsen, Sorø¸ kajakklub

 




Hej Ulla og dit hårdtarbejdende team


Tak fordi at I gider bruge tid på at vi andre kan have det sjovt og den gode
stemning bagefter som ikke kan sammenlignes.
Jeg vil gerne bede jer overveje om ikke det var en ide at lave en K2 mix klasse da der i år var 7 mandskabsbåde i mix. Jeg synes godt at jeg tillade mig denne opfordring da vi selv var udefor præmie selvom der evt. i år havde været en mixklasse. Vi glæder os til løbet 2010 og lover at tage godt vejr med.


Mvh.Tina og Flemming
Kano og kajakklubben Nord

 




Endnu engang tak for et super godt løb. Starten skal åbenbart være
en udfordring. Ja, jeg havde jo aldrig troet, at jeg skulle foreslå det, men måske var det en ide at kappe en runde af den lange rute for damerne.
Vi ses næste år.


Med venlig hilsen
Lise Gram Eriksen
Kajakklubben Neptun

 

Indkommet Ris og Ros 2008

 

Kære alle arrangører, hjælpere og sponsorer!

Jeg er utrolig stolt af, at være medlem af Sundby Kajakklub, når man er med til sådan et pragt-stævne. Det kan igen i år blive kåret som det bedste arrangerede stævne.

Held og lykke fremover med det /Thor

 


 

Tak for et super arrangement, det var sjovt at være med til og jeg vil gerne ro det igen næste år, hvis det passer ind i sæsonplanen. Jeg må inddrømme, at jeg var ret glad for, at løbet blev afviklet i lagunen, selv om mange turroere gerne havde taget en tur i sidebølgerne :) Jeg er nu sikker på, at flertallet af kaproere fik mere løb ud af det med bedre muligheder for at hænge.

Og jeg må sige, at jeg er imponeret over præmierne; det er klart med til at motivere yderligere til at stille op. Det er jo ikke kun vinderen der bliver flot præmieret! Og tak for hurtig update af løbets hjemmeside med resultater.

Mange Hilsner Anne Lolk

 


 

Hej Sundby,

Flot arrangement igår!

Hvis det har interesse ligger der en del billeder fra gårdsdagens løb hér: http://www.kajakklubben-nova.dk/foto/2008-07-27_amager_strandpark_rundt

Naturligvis mest billeder af Nova-medlemmer, men dog også en række roere fra andre klubber.

Venlig hilsen
Torkil Ølgaard
Kajakklubben Nova

 


 

Tak for et godt løb og ros for at omlægge løbet, så vi kom til at ro i lagunen, på den måde blev det et sjovt og spændende løb for mange og ikke et løb kun for "eliten".

Et forslag: hvad med at uddele frugt, saft og vand til deltagerne efter løbet, som mange løbe-klubber gør, f.eks. ved christianshavner milen, dette kunne gøres i forbindelse med afleveringen af numre.

Godt med flag start (pistolen svigtede igen)

Mvh. Brian Andersen, Neptun

 

 


 

Super god beslutning at ændre ruten i år. Tak.

Med hensyn til starten burde man tilstræbe mere lige vilkår for alle ved eksempelvis at runde en bøje, som var placeret mellem de startende både ca. 500m fra land. ligeledes burde de hurtigste placeres i midten, som man kender det fra kortbane

Anders Larsen

 


 

Hej Anders

Tak for dine kommentarer. Vi har overvejet en at lægge markeringsbøje ud som alle skal rundt om i starten. Vi mener dog at det vil lave en unødig flaskehals så tæt på starten. Vores vurdering er at starten ikke afgør roerens placering i det samlede løb, men vi vurderer det gerne igen – med dette års erfaringer i mente.

Mvh ulla

 


 

Hej

Jeg syntes jeg ikke i skal kalde løbet amagerstrandparkrundt når ikke I mener man kan ro rundt så snart det blæser mere end 3 s/m, vi skal jo ikke gå helt i den anden grøft bare fordi TDG var lidt hård sidste år. Folk ved vel hvad de melder sig til og at der kan være bølger, desuden var det jo pålandsvind så skaden kan i mine øjne aldrig have været blevet særlig stor.

Ellers et super koncept med le mans start, men lad os nu ro rundt næste gang, så er løbet nemlig komplet med strandstart, åben vand, beskyttet vand og overbæring.

En sidste gang folk ved vel hvad de melder sig til, så lidt vind skal ikke komme som en overraskelse der kan laver ruten radikalt om.

Vi ses næste år.

Peter Jensen, Kolding

 


 

Efter min Første deltagelse i Amager Strandpark "Rundt", vil jeg sige at jeg allerede blev skuffet før starten, Dette var pga den omlagte rute.

Min holdning til sådanne ændringer er : Et Marathon løb er ikke nødvendigvis fladvandsroning, Når man deltager i sådanne Marathonløb må vind og bølger spille en faktor for valg af båd og selvfølgelig resultatet.

Jeg ror selv ganske udmærket i bølger, hvor jeg nok har en god force i forhold til andre roere. Godt nok mente officials at bølgerne på ydersiden var store.. NEJ, det var de ikke. Jeg kommer fra Frederikshavns kajakklub hvor de forhold betragtes som GODT rovejr. ( jeg ror i kapbåd "olympic warrior 85").

Hvorfor ikke lade et marathonløb være den udfordring det bør være, og lade de roere der har en force i bølger lade det være dem en fordel, i stedet for altid at tilgodese roere, ja selv rigtigt hurtige fladvandsroere, fordi de piver.

Ud over dette lille host, så var stævnet egentlig fornuftigt. Dog, syntes jeg at man godt kan starte klassevis, der er for trangt ved starten når alle skal afsted på samme tid.

Lad os se hvad der sker, tak for turen.

Hilsen Ronni Moric, Frederikshavn Kajakklub

 


 

Hej Peter og Ronni

Vi er glade for jeres kommentarer – og I rammer præcist løbets ånd. Jeg vil dog love jer at beslutningen om ændring af ruten ikke blev taget pga. af nogens ’piven’, men pga. kendskab til forholdene. Vi ville få rigtig travlt med at samle folk op på ydersiden. Af praktiske årsager blev beslutningen taget 1½ time før start, og dér ville det have været helt umuligt – også for mange turbådsroere – at gennemføre løbet. Vinden loddede lidt af, men bølgerne var stadig ubehagelige på ydersiden.

Men tak fordi I kom – vi håber I kommer igen. Og ved alt andet end kraftig østenvind holder vi os til den oprindelige rute.

Mvh ulla

 


 

Stor ros til lørdagens ASR og stor ros til, at I lagde løbet om og havde bestilt det flotte vejr.

Stor ros til, at I havde ændret startproceduren, så man bare skulle holde øje med flagene. Der bliver jo mere og mere fyldt op i strandkanten hvert år, så måske er det værd at overveje, om starten skal deles op på sigt, så der er mere plads til roerne.

Løbstidspunktet Kunne det mon flyttes en time, så folk fra andre klubber har bedre mulighed for at deltage uden at skulle så tidligt op - og vi andre kan nå at vågne og få mad nok i kroppen

Lise Gram Eriksen
Kajakklubben Neptun

 


 

Virkelig godt løb, I er gode til at arrangerer, personligt ville jeg nok gerne havde været ude rundt om øen også, men god beslutning, så kan alle være med.

Ville det ikke være en ide at værdsætte de 10 km. lidt mere. Det kan være med til at motivere de unge, det er ikke alle der kan ro 20 km. Jeg syntes måske også at der bør være nogle præmier til dem.

Hilsen Eva Christensen
Neptun.

 


 

Hej Eva

Tak for rosen. Vi havde det skidt med beslutningen om at lægge ruten ind – især over for de roere der havde taget turbåde med for at klare udfordringen. Men lige præcis østenvind er ond omkring ’kap farvel’, så vi følte os nødsaget. Dykkerområdet ville også gøre det besværligt at samle folk op – og måske også forhindre folk i at blive ’skyllet’ ind på land.

Vi forsøger at værdsætte Trim-ruten (10 km) med uddelingspræmier, og ikke med præmier i forhold til placeringer. Vi vil gerne være tro mod konceptet at trim er uden for konkurrence. Men lige præcis med ungdom kan det være vi skal differentiere. I år fik vi præmieret hurtigste ungdomsrorer på 10 km – med en truck:O)

Vi ses på Sundet
Ulla

 


 

Indkommet Ris og Ros 2007

Først og fremmest tak for et godt løb! Godt arrangeret hele vejen igennem, som deltager er jeg meget tilfreds. Jeg vil dog gerne komme med lidt blandet ris/ros som konstruktiv kritik til næste års løb.

1) Starten. Godt at I udsatte starten nogle minutter pga. motorbådenes dønninger, og fint informeret om dette over højttalerne - men der gik altså noget galt, for pludselig, ud i det blå, gik starten. Alle blev overfusede, og så er det jeg sidder tilbage med en lidt bitter smag i munden, og en opfordring til at sige \"et minut til start\" næste gang. Hvis der har været sagt dette (det var der en klubkammerat, der mente), så har det tilsyneladende ikke været tydeligt nok. Det var en lidt dårlig start på et ellers godt løb.

2) Motorbådene (hjælperbådene). Super, rigtig godt. Jeg har prøvet til andre løb, at hjælperbådene var næsten ikke-eksisterende, og det var rigtig rart, at der var mange og tilgængelige både på hele ruten. Jeg faldt heldigvis ikke i baljen, men lå og kæmpede lidt ude ved molen på ydersiden af lagunen, og der var der en hjælperbåd, der to gange (to runder) meget opmuntrende sagde \"bliv ved med at bruge pagajen\". Måske jeg har set ud som om jeg kunne risikere at falde i vandet, og det er en ganske lille ting at få sådan et lille tilråb, og det synes jeg viser et stort overskud og en god opmærksomhed fra folkene på vandet. Hermed tak! Det er god stil!

3) Samarbejdet med surferfolkene. Det gav en god stemning og nogle flere tilskuere til løbet, at der var X-board games osv. ude på strandparken samtidig. Det var en god idé med dette samarbejde.

Vejret kunne jo have været bedre, men selv vind og regn synes jeg ikke ødelagde løbet. At jeg så udgik har intet med løbet at gøre. Næste år skal jeg nok sørge for at gennemføre!

Mange hilsner fra
Nicole Izette Valentin, Amager Ro- og Kajakklub

 


 

Svar

Tak for roserne, Nicole – det varmer, og vi lader hjælperbådene vide at der blev sat pris på deres indsats.

Og ja, starten var lidt kritisk. Vi må give starteren bedre ’værktøj’, eksempelvis et flag og en transhailer, så alle kan se og høre hvad foregår.

Glæder os til at se dig igen næste år – og også se dig komme over målstregen :o)

Venlig hilsen Ulla

 


 

Jeg har lige deltaget i Amager Strandpark Rundt og det har været min dårligste oplevelse i år. At lægge et kajakløb sammen med et Wake-Board, vandski,jetski og vindsurfer stævne ??? Hvad tænker I på

Da vi kom blev vi jaget rundt af hjemmeværnet, for parkeringsforholdene var et stort cirkus med boder, høj musik og opskruede priser. Wake-Boarderne havde tydeligt nok kun foragt tilovers for kajakroere og trak kun nødtvunget udenfor Lagunen
da vi skulle starte, der kørte de frem og tilbage og generede nærmest endnu mere.
Jetski har ingen respekt for nogen eller noget. Og vindsurferne holdt deres stævne på ydersiden af øen, tværs gennem vores felt. Da det blev regn på sidste omgang kom jetskiene susende ind og sørgede for at ødelægge vores stævne fuldstændigt. Jeg var blevet lokket til at ro i en Lancer, for der er jo ingen turbådsklasse og i alm. vind og bølger gør det meget godt, men i dette kaos af forvirrede bølger kunne jeg nærmest slet ikke ro, det var til tider at sammenligne med kbh.havn i myldretiden. Jeg håber at I har lært af det og ikke blander tingene sammen fremover.

Ebbe Møller
BKC

P.S.Hvorfor kan man ikke se hvad der er kommet af ris/ros

 


 

Svar

Hej Ebbe

Vi er kede af at det blev så dårlig en oplevelse for dig. Det var ikke et decideret valg at holde løbet sammen med X-board arrangementet, men hvis ikke vi gjorde det skulle vi have flyttet vores løb til anden dato. Vi har forsøgt at få det bedste ud af det, og overordnet set har de været meget samarbejdsvillige. Men det kan være svært at styre så mange mennesker.

 Du har ret i at parkeringsforholdene kan blive meget bedre. Desværre var det hvad vi unne få lov til af Amager Strandpark I/S. Men det kommer på ’forbedringslisten’ til næste år.

Flot du gennemførte i Lancer ;o)

Venlig hilsen Ulla

 


 

Jeg synes at arrangementet var rigtig fedt. der kunne dog godt have været mere tjek på hvornår der var motorbåde, og hvornår der var kajakker på vandet. og så var vi rigtig mange der aldrig hørte at starten gik, lyden kunne godt have været højere. men ellers rigtig godt arrangeret!

 


 

Svar

Hej

Tak for rosen, og ja - starten skal være mere tydelig. Vi giver starteren bedre værktøj næste år.

Håber vi ses igen.

Venlig hilsen Ulla

 


 

Hej. Tak for et virkelig godt og sjovt løb.

Måske lidt til næste år, starten ville det være godt med en god startpistol og nogle personer, der står på stranden med røde flag, som sænkes ved start, da der var umuligt at høre hvornår starten gik, og vi begyndte først at løbe da nogle andre løb.

Måske skulle der gøres lidt mere ud af trimløb, så de ikke helt blev glemt i præmieløbet.

For øvrigt var det nogle fantastiske præmier i havde fået fat i. Godt gået.

Hilsen Eva C, Neptun.

 


 

Svar

Hej Eva

Dit forslag til start er taget til efterretning. Det er nok måden vi skal gøre det på fremover. 

Vi har helt bevidst lavet Trimløbet som det oprindeligt er tænkt – nemlig et løb helt uden for konkurrence. Vi er dog så heldige at kunne dele lodtrækningspræmier ud. Hvordan kunne du tænke dig vi mere gjorde ud af det?

Tak for dine roser i øvrigt. Håber at se dig igen til næste år.

Venlig hilsen Ulla

 


 

Hej alle i Sundby! Kanon løb, jeg synes det er et fedt arrangement i har stablet på benene, jeg kan faktisk ikke komme i tanker om kritikpunkter....nå jo...vejret.. ;-)

Ses næste år
John Møller, Dragør kajakklub

 


 

Svar

Hej John

Sådan en kommentar giver smil på læben på alle dem der har arbejdet med at få løbet til at fungere.

Tak!

Venlig hilsen Ulla

 


 

Tak for et godt løb i Lørdags, trods det knap så gode vejr.

Nu sidder jeg og ser på resultatlisten at jeg opnåede en god 16 plads i min turbåd. Desværre er det ikke muligt, at se hvordan de andre turbåde kom ind og sammenligne resultater. Da det ikke er muligt at se hvem der ror turbåd og hvem der ror kap båd på resultatlisten.

På gensyn næste år.

Med venlig hilsen
Turbådsroer, Lars Bojsen, Røse Kajakklub

 


 

Svar

Hej Lars

Mange tak for din kommentar.

Vi har helt bevidst valgt ikke at skelne mellem turbåde og kapbåde - eller aldersklasser for den sags skyld (bortset fra ungdomsklasserne). Løbets karakter gør, at det ikke er givet at man ror hurtigere i en kapbåd. Hver mand/kvinde må beslutte med sig selv hvad der er mest optimalt i forhold til form og vejrmæssige udfordringer. Vi ønsker at skabe et løb der er helt enkelt opbygget, og hvor alle kan finde nogle at kæmpe med, med de kompetencer de har - uden at der er lavet ’hjælpeklasser’ i alle afarter. Dit resultat bekræfter fint vores idé, idet jeg kan se rigtig mange kapbådsroere på resultatlisten efter dig;o) 

Vi glæder os til at se dig til næste år.

Venlig hilsen Ulla

 


 

Hej og tak for et rigtig godt arrangement og som jeg håber fortsætter i mange år.

Jeg vil godt foreså, at det sted hvor vi sætter kajakken i efter overbæringerne, er lidt størrere/bredere så vi får lidt bedre plads. Og det vil være en rigtig god ide, hvis vi som roere kan få en tår at drikke efter løbet ligesom sidste år.

Hilsen Margit, Røse Kajakklub

 


 

Svar

Hej Magit

Du har nogle gode pointer her. Jeg så godt der var slåskamp ind mellem i isætningsområdet.

Det med manglende væske er en kedelig fejl. Det skal nok være der til næste år.

Tak for dine kommentarer.
Venligst Ulla

 


 

Tak for et godt løb. Her er lidt ros og forslag til forbedringer.

Jeg er meget enig med Lars Bojsen i, at der bør være nogle flere klasser. Alt for mange ender i en \"grå masse\" og jeg gad da også godt vide, hvor godt placeret Lars han er.

Jeg synes også, at man skal præmiere trim-roerne; 20 km i det vand er uoverkommeligt for mange, især nyere roere.

Turbådsroerne bør også have deres egen klasse; om ikke andet, så bør de præmieres for at slæbe deres både 150 meter!

Hvis klasserne så tilmed får deres egen farvekode på bådene, bliver der flere løb i løbet og dermed mere spænding for tilskuerne, da de kan følge med. (uddel evt. et program med listen over roere, så folk kan følge med, bare en simpel kopi)

Hvis vejret er ustadigt næste år kunne i overveje at stille telte op med gennemsigtige sider, så tilskuerne kan følge med i løbet.

I kunne også involvere publikum ved at lade dem stemme på årets mest underholdende overbæring(er).

Med venlig hilsen
Lise, Neptun

 


 

Svar

Hej Lise

Mht kasseinddeling har vi et ærinde i at opløse kap-tur filosofien. Især på kvindesiden giver det alt for få deltagere - især i kapklassen. Vi mener netop dette løbs karakter gør at det ikke er bådtypen der afgør hvor hurtigt man ror (lige bortset fra de allerhurtigeste). MBB er et eksempel på det det helt modsatte, og som vi gerne vil lave et modstykke til.

Ligeledes er det vores filosofi at trim er trim, og altså uden for konkurrence. Vi vil gerne præmiere dem - iform af lodtrækningspræmier - og gaveposerne skulle gerne gøre det ud for at alle føler de får noget med hjem.

Det er vores oprindelige tanker, men men.. dine forslag kan da godt sætte andre tanker igang. God idé med farvekoder. Rigtig godt idé at udnævne særlige præstationer (overbæring el.lign). Det vil vi tænke videre i. Det er rigtig alle ror en een - skal vi sige - farverig masse. Og vi skal nok overveje om det holder i længden.

Vi har dog ikke fået andre råd om oprettelse af turbådssklasser end din og Lars. Heller ikke forige år.

Vi var lidt (læs: meget) udfordret med blæsevejret da vi skulle sætte telte op. Det var simpelthen ikke muligt. Så publikumspavalionen røg. Der bør være lidt læ for regn for tilskuerne - enig.

Men tak for kommentarene, Lise og tillykke med 3. pladsen. Havde egentlig tænkt du skulle have mulitværktøjet fra Lethermann...;o)

Khu